6.5 Gratis beachvolleyarrangement

Lørdag d. 6. maj kl. 10.00 – 15.00 inviterer Kolding Beachvolley alle til et gratis beachvolleyarrangement i forbindelse med sæsonstart. Alle er velkomne, uanset om man er garvet beachvolleyhaj eller nybegynder.

Der vil bl.a. være mulighed for træning ved den tidligere landsholdstræner Peter Lyø og turnering for de der måtte have lyst. Undervejs byder klubben på grillmad og drikkevarer.

Program:

  • Kl. 10.00 – 12.00 Introduktion og træning v/ Peter Lyø
  • Kl. 12.00 – 12.30 KBV er vært med grill og drikkevarer
  • Kl. 12.30 -15.00 Turnering for alle

Så tag din makker, dine studiekammerater eller kollegaer med og få en sjov og social dag i sandet. Vi glæder os til at se jer på Kolding Åpark 2.

Se mere på www.koldingbeachvolley.dk, Beach Park Kolding på Facebook eller ring på tlf. 2627 5551.

KBV tilbyder ugentlige træninger, turneringer, arrangementer og hygge hele sommeren igennem, for alle de ca. 150 medlemmer.